# Arbejdsmarkedspolitik

#### Generelt kan arbejdsmarkedspolitikken ses som et middel til at undgå strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.

---

> De almindelige former for økonomisk politik – finanspolitik, pengepolitik, m.v. – har til formål at regulere efterspørgslen på kort sigt. Deres primære formål er at stabilisere økonomien, så den ikke svinger op og ned. Man taler derfor om konjunkturpolitik, fordi de anvendes til at udjævne høj- og lavkonjunktur.

Den økonomiske udvikling, og især forsøg på indgreb på den, er afhængige af en ordentlig struktur på arbejdsmarkedet. Altså taler man om **strukturpolitik**, som er en overordnet betegnelse for *økonomiske indgreb, der på lang sigt ændrer på de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien*.

---

**Arbejdsløsheden** har i de seneste 35-40 år i Danmark svinget mellem 3 og 12 pct.

#### *Mismatch*

Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at selv i perioder med høj arbejdsløshed, som fx i begyndelsen af 1990'erne, har der været mangel på arbejdskraft i visse fag.

> Arbejdsmarkedspolitikkens opgave er at påvirke udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på de enkelte delmarkeder samt på arbejdsmarkedet generelt

---

Man kan påvirke arbejdsmarkedets strukturer ved at ændre på faktorer, der spiller en rolle for udbudet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Udbuddet af jobs på arbejdsmarkedet kan øges ved e.g. at indføre efterløn, at sænke pensionsalderen eller evt. indføre en sygt snørklet og hemmelig pensionsordning for nedslidte m.m., og dermed gøre plads til flere i de forskellige erhverv.

Efterspørgslen på arbejdsmarkedet kan øges gennem finanspolitikiske indgreb på varer m.m., og dermed øge incitamentet til at arbejde.

---

> De arbejdsmarkedspolitiske indgreb udformes typisk i Beskæftigelsesministeriet, men der er en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter – fagforbund og arbejdsgiverforeninger – deltager i udarbejdelsen.

Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter kan groft inddeles i fire grupper, der tager udgangspunkt i den måde, hvorpå man påvirker arbejdsmarkedet. Det drejer sig om:

---
- Foranstaltninger, der øger mobiliteten (bevægeligheden) og tilpasningen på arbejdsmarkedet. **E.g. tilskud til efteruddannelse.**

Ved at øge arbejdskraftens mobilitet (dvs. bevægelighed) kan man bedre udligne overskud og underskud af arbejdskraft på de enkelte delmarkeder.

Den *geografiske bevægelighed* kan fremmes ved, at staten støtter folk, der ønsker at flytte på grund af jobskifte.

Skal den *faglige bevægelighed øges*, handler det her om at styrke uddannelsessystemet, dvs. især at udbygge efteruddannelserne.

---
- Instrumenter, som sigter mod at påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft.

I en situation med arbejdsløshed kan det være hensigtsmæssigt, at det offentlige går ind direkte og søger at påvirke efterspørgslen på arbejdskraft.

> Behovet for arbejdskraft er primært bestemt af efterspørgslen på virksomhedernes varer, dvs. afsætningsmulighederne. Alligevel har man – især i 1980'erne – ad arbejdsmarkedspolitisk vej lavet foranstaltninger, der tilskynder virksomhederne til at ansætte flere folk.

---
- Instrumenter, som sigter mod at påvirke udbuddet af arbejdskraft.

Mens det samlede antal personer i arbejdsstyrken vanskeligt lader sig påvirke direkte, har det offentlige flere muligheder for at påvirke det samlede udbud af arbejdstimer. Dette kan ske ved at påvirke den enkeltes udbud af arbejdskraft set over et helt liv. Dels kan man gå ind og søge at ændre de tidspunkter i livsforløbet, hvor folk træder ind og igen forlader arbejdsstyrken. Og dels kan man lave foranstaltninger, der påvirker den årlige arbejdstid.

Således vil fx en **forringelse af efterlønsordningen** medføre en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Endvidere kan der gives en '**præmie**' - fx en skattelettelse - til de ældre, der fortsat vil arbejde. En højere folkepensionsalder vil også forøge det samlede arbejdsudbud.

---
- Indgreb, som ændrer på 'spillereglerne' på arbejdsmarkedet, de såkaldte institutionelle faktorer.

Da arbejdsmarkedet jo handler om menneskelig arbejdskraft, har netop dette marked gennem tiderne været udsat for stor opmærksomhed fra statsmagtens side. Forbuddet mod børnearbejde i slutningen af 1800-tallet samt de senere årtiers skærpede arbejdsmiljølovgivning illustrerer dette.

## Arbejdsmarkedet i Danmark

### Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Med *aktiv arbejdsmarkedspolitik* koncentrerer man sig i langt højere grad om at forbedre den enkeltes chancer for at klare sig på jobmarkedet gennem såvel frivillige som tvungne foranstaltninger. Siden 1990'erne har Folketinget således gennemført en lang række arbejdsmarkedspolitiske reformer, som har betydet store ændringer i den måde, det danske arbejdsmarked fungerer på.

### Strukturel ledighed

> Hvis arbejdsmarkedet er meget ufleksibelt og præget af store mismatch-problemer, kan det være yderst vanskeligt at nedbringe en høj arbejdsløshed. Også selvom der kommer et gedigent økonomisk opsving med høje vækstrater i BNP.

#### Eksempel

Et land har en arbejdsløshed på 12 pct. Og lad os som udgangspunkt antage, at arbejdsmarkedet er ramt af meget store mismatch-problemer. De giver sig udtryk i stor arbejdsløshed (15-20 pct.) inden for visse fagområder og mangel på arbejdskraft inden for andre (flaskehalse). Desuden kan arbejdsløsheden være skævt fordelt på geografiske områder, således at nogle regioner næsten har fuld beskæftigelse, mens andre har stor arbejdsløshed, præget af mange langtidsledige.

Oplever landet nu et økonomisk opsving, vil arbejdsløsheden begynde at falde.

Hvis der er masser af ledig arbejdskraft i alle brancher, vil arbejdsløsheden falde støt og roligt. Men sådan er situationen jo ikke her. Den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil hurtigt øge manglen på arbejdskraft i de sektorer, hvor der er flaskehalsproblemer. Det presser lønnen op, da arbejdsgiverne her er villige til at betale mere for at skaffe den fornødne arbejdskraft.

Det får andre faggrupper til at kræve mere i løn (**lønafsmitning**).

Resultatet bliver en generel stigning i det samlede lønniveau. Virksomhedernes omkostninger øges, hvilket forværrer konkurrenceevnen. Slutfacit bliver faldende eksport, som medfører fyringer i eksporterhvervene. Dermed stiger arbejdsløsheden.


> Når arbejdsløsheden falder til et vist niveau, skaber det et lønpres, der på længere sigt vil få arbejdsløsheden til at stige igen. Der er altså en nedre grænse for, hvor lav arbejdsløsheden kan blive, uden at det forårsager yderligere lønstigninger.

---

Den strukturelle ledighed afhænger altså af, hvor godt arbejdsmarkedet fungerer. Jo bedre arbejdsmarkedet fungerer, jo lavere vil den strukturelle ledighed være.


> Finansministeriet siger 4%, OECD siger omkring 6%. En af dem fucker.

### Flexicurity

> I Danmark stiller vi endvidere store krav til de arbejdsløse. De skal bl.a. stå til rådighed, hvis der dukker et ledigt job op.
>
I Danmark har vi altså et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med gunstige dagpengeregler. Derfor har man givet den danske arbejdsmarkedspolitik betegnelsen: flexicurity, som er sammensat af de engelske udtryk: flexibility og social security.

---

Danmark har haft stor succes med at nedbringe den strukturelle ledighed. I begyndelsen af 1990'erne var den strukturelle ledighed oppe på 8-9 pct. Men takket være den aktive arbejdsmarkedspolitik, som blev igangsat i løbet af 1990'erne, er den som nævnt ovenfor nu nedbragt til omkring 4 pct(**FAKE NEWS**).

Andre lande har derfor fulgt den danske arbejdsmarkedspolitik med stor interesse. Især har man fokuseret på følgende forhold, som kendetegner den danske arbejdsmarkedspolitik:

- Lav jobbeskyttelse – lempelige fyringsregler i mange brancher
- Stramme rådighedsregler
- Favorable dagpengeregler – høj kompensationsgrad
- Aktiv arbejdsmarkedspolitik

---

I Danmark er det i mange brancher rimelig let at fyre folk. I industri og håndværk kan man i mange tilfælde fyre folk uden varsel, hvis virksomhedens ordrebog er tom. Det betyder, at danske virksomheder hurtigt kan justere arbejdskraften – dvs. fyre folk – hvis der kommer en økonomisk krise.

### Modeller

#### Danmark, Sverige og Holland

- Høj kompensationsgrad
- Stramme rådighedskrav
- Aktiv arbejdsmarkedspolitik
- Lav jobbeskyttelse

#### Den sydeuropæiske model (Frankrig, Italien, Spanien, gRæKenLaNd(lol))

Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland

- Gennemsnitlig kompensationsgrad
- Stramme rådighedskrav
- Passiv arbejdsmarkedspolitik
- Høj jobbeskyttelse

#### Den angelsaksiske model (Brexittere)

- Lav kompensationsgrad
- Lempelige rådighedskrav
- Varierende arbejdsmarkedspolitik
- Begrænset jobbeskyttelse

#### Den centraleuropæiske model (Belgien, Tyskland, Findland)

- Varierende kompensationsgrad
- Varierende krav til rådighed
- Passiv arbejdsmarkedspolitik
- Høj jobbeskyttelse

----


---

## Fremtiden

> Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark skal i de kommende år løse en række problemer. Trods finanskrisen vil flaskehalsproblemer være et tilbagevendende problem i fremtiden. Det skyldes bl.a., at virksomhederne efterspørger lidt højere kvalifikationer, end arbejdsstyrken besidder.

---

### Løsningsmodeller

- ~~**Lønspredningsstrategien**~~ (invalid, ikke en rigtig løsning)

Den går ud på, at sænke mindstelønnen så meget, at der ad den vej kan skabes ekstrajobs for de mange lavtuddannede. Med lavere mindstelønninger vil der opstå servicejobs (havearbejde, husarbejde m.v.), som kan varetages af folk uden uddannelse.

Nogle har kaldt denne strategi for working poor. Det amerikanske arbejdsmarked fungerer på den måde. (lol wack)

- **Opkvalificeringsstrategien** (real shit)

Satser på at uddanne arbejdsstyrken, så den i højere grad kan varetage de højtkvalificerede jobs. Det er en mere langsigtet løsning, som til gengæld vil skabe større økonomisk vækst på længere sigt, da man her opnår en bedre kvalificeret arbejdsstyrke. Denne strategi kaldes også for working rich og har været den foretrukne herhjemme.

---


---

## Indkomstpolitik

Indgreb i løndannelsen kan foregå ved, at Folketinget gennemfører:

- Lønstop

Her går Folketinget ind og vedtager en lov, der bestemmer, at der for en vis periode – typisk et halvt år – ikke må forekomme lønstigninger overhovedet. Man fastfryser altså hele lønniveauet.

- Indgreb i overenskomsterne på arbejdsmarkedet

Hvis arbejdsmarkedets parter – lønmodtagere og arbejdsgivere – ikke kan blive enige, kan Folketinget gå ind og vedtage en ny overenskomst som lov. (gangster)

- Henstillinger

En 'blidere' form for indkomstpolitik er henstillinger fra ledende politikere. Således ser man af og til førende regeringspolitikere opfordre lønmodtagerne til ikke at kræve så store lønstigninger.

Som det fremgår af denne gennemgang, er tiden løbet fra de direkte indgreb i løndannelsen, som var så populære i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Det skyldes især to forhold.

---

For det første bestemmes lønnen på det private arbejdsmarked nu ude på virksomhederne, idet mindstebetalingssystemet (minimallønssystemet) efterhånden dækker hele området.

#### Indkomstpolitik er en samlet betegnelse for de økonomiske indgreb, som har til formål direkte at begrænse lønstigningerne

> Husk 1.G.

---

> Lønniveauet er af stor betydning for et lands priskonkurrenceevne. En af de største udgifter for eksportvirksomhederne er netop lønomkostningerne. Kan lønudgiften begrænses, er der også mulighed for at sænke prisen – og dermed forbedre konkurrenceevnen.

Man ser også ofte udtrykket **intern devaluering** benyttet i den forbindelse. Begrebet henviser ligeledes til politiske indgreb, der forbedrer et lands konkurrenceevne ved at dæmpe lønstigningerne, så varerne internt gøres billigere – og dermed kan sælges billigere i udlandet. Begrebet betragtes her i modsætning til en **'rigtig' devaluering**, hvor man nedskriver sin valuta og med et snuptag gør varerne billigere over for udlandet – dvs. eksternt. Her bliver varerne billigere som følge af en ændret valutakurs, og ikke fordi det internt i landet er blevet billigere at fremstille varer.

---

Formålet med at gennemføre et indkomstpolitisk indgreb er som sagt at styrke erhvervslivets konkurrenceevne ved at reducere lønomkostningerne. Lavere lønninger – eller rettere: **lavere lønstigninger – gør det muligt for eksportvirksomhederne at sælge varerne billigere og hermed erobre markedsandele.**

---


---

## Den hårde, stramme vej


> En anden mulighed er mere brutalt at dæmpe efterspørgslen efter arbejdskraft. Det kan ske ved fx at føre en stram finanspolitik, som dæmper borgernes efterspørgsel efter varer – og dermed også virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Flere af de sydeuropæiske eurolande brugte denne strategi i bestræbelserne på at kæmpe sig ud af eurokrisen i årene 2010-2015. Landenes konkurrenceevne var før krisen kraftigt forværret på grund af høje lønstigninger. Havde landene haft deres egen valuta, kunne de have devalueret med henblik på at gøre deres varer billigere på verdensmarkedet.

> > Problemet ved denne strategi er, at den stramme finanspolitik **fastholder landet i økonomisk krise**, og at den øgede arbejdsløshed har nogle høje menneskelige omkostninger. Desuden tager det flere år at genoprette konkurrenceevnen på den måde.

## EU & Indre marked

Med Det Indre Marked blev der i 1993 indført **fri bevægelighed af arbejdskraft**. EU-borgere kan således frit tage til Danmark for at arbejde, ligesom vi kan tage til andre EU-lande for at arbejde.

---

Eksempelvis har EU vedtaget regler om forbud mod børnearbejde. Børn under 13 år må således ikke påtage sig arbejdsopgaver som avisbude, bud for den lokale købmand m.v. Endvidere har EU vedtaget bestemmelser for ligestilling mellem mænd og kvinder, regler for arbejdstid, barsel m.v. Man har fx vedtaget et loft for, hvor lang tid man må arbejde om ugen (48 timer).