# Dokumentation for OpenStream (UNDER UDVIKLING) --- ### Maj 2025 ![image50](https://hackmd.io/_uploads/SJ27bwhzxl.png) ## Kontakt Mail: info@magenta.dk --- # Introduktion ## Formålet med softwaren **OpenStream** er en alt-i-en softwareløsning til digital skiltning. Den er designet til organisationer, der har brug for effektiv og visuel kommunikation på tværs af mange skærme. Softwaren fokuserer på brugervenlighed, fleksibilitet og central styring og tilbyder følgende kernefunktioner: * **Hierarkisk administrationssystem**: Giver organisationer mulighed for nemt at styre skærme, brugere og indhold på tværs af afdelinger og lokationer. Systemet er inddelt i tre niveauer: Organisation, underorganisationer og afdelinger. * **Visuel identitetssikring**: Foruddefiner farver, skrifttyper, logoer og skabeloner for at sikre, at alt indhold følger organisationens designlinjer. * **Indholdsoprettelse**: Skab slideshows og interaktive sider til touchskærme, tilpasset forskellige skærmtyper og kontekster. * **Intuitivt gruppesystem for skærme**: Gør det nemt at styre, hvad der vises hvor, og hurtigt flytte skærme mellem grupper efter behov. * **Avanceret planlægningsfunktionalitet**: Definer standardindhold for grupper og suppler eller erstat det med tidsbestemt indhold via en kalender. * **Redigeringsmotor**: Opret visuelt indhold direkte i systemet, og integrer eksterne datakilder som f.eks. Det Digitale Folkebibliotek og DR Nyheder via API’er. ___ # Vælg Organisation Denne side er den første, du ser efter login. Her kan du vælge, hvilken organisation du vil tilgå. De fleste brugere har kun én organisation tilknyttet, men har du flere, kan du vælge dem her. ![image](https://hackmd.io/_uploads/r1e9RTkrgl.png) --- # Organisationsportal ![image](https://hackmd.io/_uploads/H13yyAkrll.png) *Screenshot af organistionsportalen for organistions-admins.* --- OpenStream tilbyder tre organisatoriske niveauer, der er designet med en kommunal inddeling i tankerne: * **Organisationer**: Hver OpenStream-kunde tildeles deres egen organisation, som kan benyttes af alle deres medarbejdere. Dette kan f.eks. være en hel kommune. Hver organisation kan have et vilkårligt antal underorganisationer tilknyttet. * **Underorganisationer**: En samling af beslægtede afdelinger. Hvis en organisation er en hel kommune, kan en underorganisation f.eks. være "Biblioteker". Hver underorganisation kan have et vilkårligt antal afdelinger tilknyttet. * **Afdelinger**: Alt indhold i OpenStream oprettes i sidste ende for en enkelt afdeling, f.eks. et enkelt bibliotek. Ved at have flere afdelinger er det muligt at skræddersy indholdet til hver enkelt afdeling, uden at det påvirker andre afdelinger. --- ## Roller ### Hvis du er organisationsadministrator Som organisationsadministrator kan du oprette, slette, redigere og åbne alle underorganisationer og afdelinger i din organisation, administrere alle brugere i organisationen og lave globale indstillinger, som påvirker alle afdelinger i organisationen. ### Hvis du er underorganisationsadministrator Som underorganisationsadministrator kan du oprette, slette, redigere og åbne alle afdelinger **inden for din tildelte underorganisation**. Du kan ligeledes administrere brugere, der er tilknyttet din underorganisation. ### Hvis du har en almindelig bruger Hvis du har en almindelig bruger, kan du åbne de afdelinger, du er blevet tilknyttet, for at redigere indhold. --- ## Handlinger i Organisationsportalen ### Vælg afdeling *Denne handling kan udføres af alle roller.* Tryk på knappen ![image](https://hackmd.io/_uploads/B1Q710kSeg.png) for at åbne en afdeling. ![image](https://hackmd.io/_uploads/Sy4mWygBgx.png) --- ### Underorganisationer #### Opret underorganisation *Denne handling kan kun udføres af organisationsadministratorer.* For at oprette en underorganisation skal du trykke på knappen. Derefter skal du give underorganisationen et navn og trykke på **Opret Underorganisation**. ![image](https://hackmd.io/_uploads/rya5xAJHxx.png) Underorganisationen vil nu blive vist på listen. --- #### Slet underorganisation *Denne handling kan kun udføres af organisationsadministratorer.* For at slette en underorganisation skal du trykke på "Slet"-knappen til højre for underorganisationens navn. ![image](https://hackmd.io/_uploads/rkufVRyrex.png) Derefter skal du skrive en bekræftelsesbesked, før du kan slette underorganisationen. ![image](https://hackmd.io/_uploads/HJmGXCyrgl.png) Efter bekræftelsesbeskeden er skrevet, kan du trykke på **Bekræft sletning** for at slette underorganisationen. --- #### Rediger underorganisationsnavn *Denne handling kan kun udføres af organisationsadministratorer.* For at redigere en underorganisations navn skal du trykke på "Rediger"-knappen til højre for organisationsnavnet. ![image](https://hackmd.io/_uploads/rkufVRyrex.png) En tekstboks vil komme frem, hvor du kan skrive det nye navn. ![image](https://hackmd.io/_uploads/r1Ps7AkSgx.png) Tryk på **Opdater Underorganisation** for at gemme ændringen. --- ### Afdelinger #### Opret afdeling *Denne handling kan kun udføres af organisationsadministratorer og underorganisationsadministratorer.* Du kan oprette en afdeling ved at trykke på ![image](https://hackmd.io/_uploads/B1gAgCkBle.png) ved den relevante underorganisation. ![image](https://hackmd.io/_uploads/ry3Z-CyHeg.png) Giv afdelingen et navn, og tryk på **Opret Afdeling**. ![image](https://hackmd.io/_uploads/r1UwZC1Bee.png) Nu vil afdelingen blive vist på listen. --- #### Rediger afdelings navn *Denne handling kan kun udføres af organisationsadministratorer og underorganisationsadministratorer.* Du kan redigere et afdelingsnavn ved at trykke på rediger-knappen til højre for afdelingsnavnet. ![image](https://hackmd.io/_uploads/SyvdSAkHgg.png) Derefter vil der blive fremvist en tekstboks, hvor du kan redigere navnet. ![image](https://hackmd.io/_uploads/B1oo_C1Blg.png) Skriv det nye navn og tryk på **Opdater Afdeling**. Navnet vil nu blive opdateret. --- #### Slet afdeling *Denne handling kan kun udføres af organisationsadministratorer og underorganisationsadministratorer.* Du kan slette en afdeling ved at trykke på "Slet"-knappen til højre for afdelingsnavnet. ![image](https://hackmd.io/_uploads/SyvdSAkHgg.png) Derefter bliver du bedt om at skrive en bekræftelsesbesked for at slette. ![image](https://hackmd.io/_uploads/HJ06BCkrgg.png) Efter bekræftelsesbeskeden er skrevet, kan du slette afdelingen ved at trykke på **Bekræft Sletning**. --- ### Håndter brugere *Kun organisationsadministratorer kan håndtere brugere på tværs af organisationen.* For at administrere brugere skal du trykke på knappen "Håndter brugere" til højre for organisationsnavnet. ![image](https://hackmd.io/_uploads/rJpDKC1rlg.png) ![image](https://hackmd.io/_uploads/BJdoYA1Sll.png) #### Tilføj bruger For at tilføje en bruger skal du trykke på knappen "Tilføj bruger". Derefter åbnes en menu. Her skal du vælge, om du vil oprette en **organisationsadministrator** eller en **bruger til en underorganisation**. * **Tilføj bruger til underorganisation:** Hvis du vælger dette, skal du angive, hvilken underorganisation brugeren skal tilhøre, hvilken rolle (administrator eller almindelig bruger) de skal have, samt hvilken afdeling de skal være tilknyttet. ![image](https://hackmd.io/_uploads/rkxPsCkHgg.png) * **Tilføj organisationsadministrator:** Hvis du vil oprette en organisationsadministrator, skal du vælge "Tilføj organisationsadministrator bruger". Her skal du kun indtaste brugernavn, e-mail og kodeord. ![image](https://hackmd.io/_uploads/Hyet20JHge.png) --- # Globale indstillinger ## Hvad er globale indstillinger? *Disse indstillinger sikrer et ensartet og professionelt udtryk på tværs af organisationen. Elementer defineret her, såsom farver og skrifttyper, gøres tilgængelige for alle brugere, når de opretter indhold.* ## Indstil tags og kategorier *Opret et foruddefineret sæt af tags og kategorier til at organisere indhold og mediefiler. Dette gør det nemmere at finde og genbruge materiale.* ## Indstil skrifttyper *Upload og specificer organisationens officielle skrifttyper for f.eks. overskrifter og brødtekst for at sikre typografisk konsistens.* ## Indstil farveskema *Definer organisationens farvepalette. Du kan navngive farver (f.eks. "Primær blå", "Logo grøn"), så brugere let kan vælge de korrekte farver.* ## Opret skabeloner *Design globale skabeloner til indholdssider. Skabeloner kan indeholde faste elementer som logoer og baggrunde, hvilket sikrer, at alt indhold følger designlinjen.* ## Administrer mediefiler *Her tilgås et globalt mediebibliotek. Upload og organiser billeder, videoer og logoer, der skal være tilgængelige for alle afdelinger.*