## Forretningsplan og forretningsmodel Plan: kigger bredt på virksomhedens mål og idéer Model: kigger på en konkret model for vækstskabelse, e.g. Business Model Canvas. ### Planens indhold > En forretningsplan er et dokument, der samler og strukturerer alle informationer i forbindelse med en virksomheds etablering. Når der etableres en ny virksomhed, skal der undersøges mange forhold. For at sikre en grundig og systematisk gennemgang af disse forhold bør iværksætteren udarbejde en forretningsplan. - Resumé Resuméet kan sammenlignes med den mundtlige elevatortale. Forretningsplanen bør indeholde et resumé med de væsentligste informationer fra selve forretningsplanen. Resuméet kan bruges af læsere, der ønsker at danne sig et hurtigt overblik over forretningsplanen. - Idégrundlag Et af de vigtige afsnit i forretningsplanen er afsnittet om virksomhedens idégrundlag. Dette afsnit skal gerne dokumentere, at der er et behov for virksomhedens produkt eller serviceydelse, og at der dermed er et grundlag, som virksomheden kan tjene penge på. - Personlige resurser og mål Ved etablering af en virksomhed kan man næsten sætte lighedstegn mellem iværksætteren og virksomheden. Det er derfor væsentligt at fortælle, hvilke personlige resurser iværksætteren er i besiddelse af og præcisere de mål, vedkommende har sat sig. Det gælder især i relation til at starte og drive en virksomhed. - Produktet/ydelsen En vigtig del af forretningsplanen er beskrivelsen af det produkt eller den serviceydelse, virksomheden ønsker at producere eller handle med. - Markedsbeskrivelse De væsentligste konkurrenter bør analyseres nærmere og vurderes på forhold som: Størrelse Målgruppe Priser og reklameindsats Økonomisk situation - Salg og markedsføring Når virksomheden har analyseret markedet, er det nemmere at planlægge salgs- og markedsføringsaktiviteterne. Her handler det om at vælge de midler, der rammer målgruppen bedst. - Organisering af virksomheden Ved etablering af en virksomhed skal der vælges en ejerform, der passer bedst muligt til virksomhedens situation og iværksætterens personlige forhold. Ejerformen er bl.a. afhængig af iværksætterens økonomiske formåen, og af hvordan ejeren ønsker at sikre sin personlige formue. - Udvikling af virksomheden Selvom iværksætteren ved etablering af sin virksomhed har nok at gøre med at tænke på de øjeblikkelige problemer og den umiddelbare fremtid, skal forretningsplanen også indeholde visioner for fremtiden. Iværksætteren bør fx tage stilling til, hvordan virksomheden skal se ud om 1 til 3 år, hvordan produkterne/sortimentet skal udvikle sig, hvilke kunder man bør henvende sig til, og hvilken økonomisk situation man skal stræbe efter. ### Budgettter #### Likviditetsbudget Ved beregninger af samlede kvartalvise udbetalinger og indbetalinger, udregnes der i et likviditetsbudget *samlet likviditetsvirkning*, *likvide midler primo* og *likvide midler ultimo*. #### Resultatbudget Ved brug af bidrags