# VØ-noter ## Prisdannelse - Prisen på en vare bestemmes af udbud og efterspørgsel. - Efterspørgselskurven har en negativ hældning: Jo højere pris, desto mindre efterspørgsel. - Udbudskurven har en positiv hældning: Jo højere pris, desto større udbud. - Ligevægtsmængden og ligevægtsprisen findes i skæringspunktet mellem udbud og efterspørgsel. Her er udbuddet lige så stort som efterspørgslen. - Ligevægten kan bestemmes både grafisk og matematisk. - Markedskræfterne sørger for, at prisen justerer sig selv, hvis der sker ændringer i efterspørgsel eller udbud. - En stigning i efterspørgslen medfører, at både ligevægtsmængden og ligevægtsprisen stiger. - Et fald i efterspørgslen medfører, at både ligevægtsmængden og ligevægtsprisen falder. - En stigning i udbuddet medfører et fald i ligevægtsprisen og en stigning i ligevægtsmængden. - Et fald i udbuddet medfører en stigning i ligevægtsprisen og et fald i ligevægtsmængden. - Det er ikke kun prisen, der bestemmer efterspørgslen efter en vare. Nogle husholdninger lægger også vægt på smag, udvalg og service mm. --- ## Analyse af rentabilitet > Ved en rentabilitetsanalyse undersøges virksomhedens evne til at forrente den kapital, der er investeret i virksomheden. Ved en rentabilitetsanalyse undersøges virksomhedens evne til at forrente den kapital, der er investeret i virksomheden. Virksomhedens indtjening fremgår af resultatopgørelsen, mens den investerede kapital fremgår af balancens aktivside. Om størrelsen af et overskud er tilfredsstillende eller ej afhænger bl.a. af, hvor mange penge det har været nødvendigt at investere i virksomheden for at opnå dette overskud. ### Analyse af følgende > **Overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed er de to nøgletal, der forklarer udviklingen i afkastningsgraden.** --- - Afkastningsgrad Viser, hvor megeten virksomhedopnår i forrentning af den investerede kapital. $$ \frac{\text{Resultat før finansielle omkostninger} \cdot 100}{\text{Aktiver}} $$ - Overskudsgrad $$ \frac{\text{Resultat før finansielle omkostninger} \cdot 100}{\text{Nettoomsætning}} $$ Viser, hvor stor en del af omsætningen, der bliver tilbage i indtjening, når virksomhedens driftsomkostninger er dækket. - Aktivernes omsætningshastighed $$ \frac{\text{Nettoomsætning}}{\text{Aktiver}} $$ Viser, hvor stor en aktivitet (omsætning) der er skabt i virksomheden på grundlag af den investerede kapital (aktiverne). - Egenkapitalens forretning Viser, hvor meget ejerne har opnået i forrentning af den kapital, de har investeret i virksomheden. - Gældsrente Viser den rente, som virksomheden i gennemsnit betaler af sine gældsforpligtelser. - Gearing Viser forholdet mellem gældsforpligtelser og egenkapital. --- > Ved **rentabilitet** forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. --- ![https://virksomhed.systime.dk/fileadmin/_processed_/e/5/csm_100_Finansielle_aktiver_27a89849f7.png](:storage/63fe78b5-8111-4274-9640-52b1253e9c0e/b6e3477a.png) --- ## Markedsrenten > Markedsrenten er den rente, der kan opnås ved investering i obligationer. Den kapital, der er investeret i virksomhedens aktiver, kunne i stedet være anvendt til indskud i en bank eller køb af obligationer. En sådan alternativ anbringelse af pengene ville have givet et sikkert afkast i form af rente. Denne rente kaldes markedsrenten. --- En virksomhed har ofte både finansielle indtægter og finansielle omkostninger. De finansielle indtægter opstår, hvis en del af virksomhedens investeringer er placeret i aktiver som fx bankindestående og obligationer. Ved beregning af virksomhedens afkastningsgrad anvendes resultat før finansielle omkostninger, dvs. resultat af primær drift tillagt finansielle indtægter. ## EGF - Egenkapitalens forrentning I den virkelige verden vil man her sammenligne med et risikotillæg på 5%, da egenkapitalen er sidste led i tilfælde af konkur. Man tjener altså flere penge på at arbejde med gæld, med en positiv rentemarginal. ## Rentemarginal Ved positiv, tjener virksomheden på at arbejde med gæld. $Afkastningsgrad - gældsrente$ ## Indtjeningsevnen Er lig med overskudsgraden. ## Kapitaltilpasningsevnen Er lig med Aktivernes OmsætningsHastighed. ## Rentabiliten Er lig med Afkastningsgraden. --- # Soliditet og Likviditet > Omsætningsaktiver: > Varebeholdninger, varedebitorre ## Soliditet > $$\text{Soliditetsgrad} = \frac{\text{Egenkapital} \cdot 100}{\text{Aktiver}}$$ Viser hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med egenkapital. > Hvor modstandsdygtig er virksomheden over for tab. > Lav soliditetsgrad, høj risiko. Den del af aktiverne, der ikke er finansieret med egenkapitl, er finansieret med gæld. > $$\text{Gældsandel} = \frac{\text{Gældsforpligtelser} \cdot 100}{\text{Aktiver}}$$ > $\text{Soliditetsgrad} + \text{Gældsandel} = 1$ --- > Ikke tilstrækkeligt at se på **soliditetsgensynet**. Inddrag **forrentningshensyn**. > $$\text{Egenkapitalens forrentning} = \text{Afkastningsgrad} + (\text{afkastningsgrad} - \text{gældsrente}) \cdot \text{gearing}$$ Hvis soliditeten er lav, er egenkapitalen forholdsvis lille, og dermed er gældsforpligtelserne forholdsvis store. --- ## Likviditet > Omsætningsaktiver: varebeholdninger og tilgodehavender. Behov for kapital ændrer sig. > $$\text{Likviditetsgrad} = \frac{\text{Omsætningsaktiver} \cdot 100}{\text{Kortfristede gældsforpligtelse}}$$ Viser hvor meget virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser. --- ## Årsregnskabet og registreringssystemet > Bogføringsloven indeholder de regler og generelle krav, der er til bogføring af bilag. Loven gælder for alle virksomheder. I dette kapitel bliver de grundlæggende registreringsregler gennemgået. ### Hovedformål Udarbejdelsen af årsregnskabet har to hovedformål. For det første stiller lovgivningen krav om, at en virksomhed skal udarbejde et regnskab mindst én gang om året. Pligten til at udarbejde årsregnskaber er først og fremmest indført, for at det offentlige (bl.a. SKAT), långivere, leverandører, kunder m.fl. kan forholde sig til virksomhedens økonomiske situation. For det andet er der internt i virksomheden behov for at få informationer om, hvordan det går med økonomien. ## Resultatopgørelse > Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og omkostninger samt overskud eller underskud for en periode. ### Kontoform Resultatopgørelsen er opdelt i en venstre og en højre side. Denne opstillingsform kaldes kontoform. I venstre side vises de omkostninger, virksomheden har haft i årets løb. I højre side vises de indtægter, virksomheden har opnået i løbet af året. > #### Et overskud placeres under omkostninger, og et underskud placeres under indtægter. ## Balance En balance viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag. Når en virksomhed etableres, udarbejdes der en åbningsbalance. Herefter opstilles der en balance ved udgangen af hvert regnskabsår, dvs. pr. 31. december. Balancen består af **aktiver og passiver**. **Aktiver er** de værdier (beholdninger), som virksomheden har anbragt (bundet) penge i. Aktivsiden viser med andre ord virksomhedens investeringer (pengebindinger), fx inventar, biler og varelager. **Passiverne viser**, hvordan virksomheden har skaffet de penge, den har placeret i aktiverne. Passivsiden viser med andre ord virksomhedens finansiering (pengefremskaffelse). > En balance opgøres pr. den sidste dag i regnskabsåret, og den viser > virksomhedens pengebinding på aktivsiden virksomhedens finansiering på passivsiden > En balance skal altid balancere, dvs., at summen af aktiver og passiver skal være det samme. ## Fra bilag til årsregnskab > En virksomhed foretager i årets løb en række handlinger. Det kan fx være indkøb af varer, salg af varer eller betaling af husleje. De økonomiske konsekvenser af disse handlinger fremgår af forskellige bilag. Nogle bilag modtager virksomheden fra andre virksomheder, fx en købsfaktura (regning) fra en leverandør, når der indkøbes varer. Andre bilag udarbejder virksomheden selv, bl.a. en salgsfaktura til en kunde, når der sælges varer. > Registrering af bilag kaldes for **bogføring**. > Et bogholderi består af en række konti. Antallet af konti i bogholderiet skal som minimum svare til antallet af poster i virksomhedens årsregnskab. ### Lovgivningskrav til bogføringen - Virksomhedens bilag skal løbende registreres i bogholderiet - Registreringen skal indeholde bilagsnr., dato, kontotekst og beløb, så det er muligt at finde tilbage til bilagsgrundlaget (kontrolsporet) - Registreringen skal ske i datoorden - Der skal være mulighed for kontrol af, om alle registreringer er medtaget i årsrapporten og omvendt, hvilke registreringer årsrapportens poster er sammensat af (transaktionssporet) - Der skal løbende foretages afstemning af kassebeholdninger, bankbeholdninger og varebeholdninger - Regnskabsmaterialet skal gemmes i 5 år ## Bogføringsregler Når virksomhedens bilag skal registreres, gøres dette efter en metode, der kaldes det dobbelte bogholderis princip. --- # Vækstvirksomheders ejerformer > I kapitel 2 blev iværksættervirksomhedernes mest almindelige ejerformer præsenteret. Disse ejerformer er kendetegnet ved, at ejerne hæfter personligt for virksomhedens gæld. Det betyder, at ejerne kan risikere at miste hele deres personlige formue, hvis virksomheden går konkurs. Det skyldes, at virksomhedens formue er en del af ejernes private formue, og dermed bliver virksomhedens gæld også en del af ejernes private gæld. I takt med at en virksomhed vækster, vil mange ejere ønske at frigøre sig fra den personlige hæftelse og derfor ændre virksomhedens ejerform til et **kapitalselskab**. > Et **kapitalselskab** er en ejerform, hvor ejerne ikke hæfter personligt for virksomhedens gæld. Virksomheden udgør derfor en selvstændig juridisk enhed. Ejerne i et kapitalselskab kaldes for kapitalejere. Der findes to former for kapitalselskaber: Anpartsselskaber – ApS og aktieselskaber – A/S. ### Repetition Et anpartsselskab er en ejerform, hvor kapitalejerne kaldes anpartshavere. Et aktieselskab er en ejerform, hvor kapitalejerne kaldes aktionærer. ## Aktieselskaber I et aktieselskab hæfter aktionærerne (kapitalejerne) begrænset for virksomhedens gæld. > Som det fremgik at statistikken ovenfor, er aktieselskabsformen **langt fra den mest udbredte i Danmark**, men i takt med at virksomheder bliver større, anvendes aktieselskabet mere og mere. Et aktieselskab etableres ved, at en eller flere personer tegner kapital i selskabet. Den tegnede kapital kaldes selskabskapitalen, og den skal udgøre mindst kr. 400.000. Kapitalindskuddet kan være kontanter, men kan også være indskud af værdier fx maskiner, materialer eller ejendomme. **Selskabskapitalen** opdeles i aktier, som kan lyde på fx kr. 100 pr. stk. Mindst 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. Ledelsen kan kræve restkapitalen indbetalt med 2 ugers varsel. Den enkelte aktionærs ejerandel afhænger af, hvor mange aktier han eller hun ejer. Den øverste myndighed i et aktieselskab er generalforsamlingen. **Generalforsamlingen** skal afholdes mindst én gang om året. Alle aktionærer har ret til at møde op på selskabets generalforsamling, hvor de har **stemmeret**. Generalforsamlingen vælger som regel en **bestyrelse**, der har den overordnede ledelse af selskabet. I nogle virksomheder vælges et **tilsynsråd** i stedet for en bestyrelse. Tilsynsrådet skal bestå af mindst tre personer og skal kontrollere direktionen. > **Direktion**: I et selskab kan der være flere direktører, og de kaldes tilsammen for direktionen. De har ansvaret for den daglig ledelse af virksomheden. > #### Generalforsamling -> Bestyrelse/Tilsynsråd -> Direktion I Danmark er det blevet meget normalt at anvende betegnelsen "**CEO**" for den administrerende direktør (Chief Executive Officer), ligesom betegnelser som "**CFO**", "**CSO**", "**CTO**" og "**COO**" også anvendes for direktionsmedlemmers stillingsbetegnelser. ### Vestas Direktionen i Vestas består af: - Anders Runevad, Group President & CEO (administrerende direktør) - Anders Vedel, Executive Vice President & CTO (teknologidirektør) - Jean-Marc Lechêne, Executive Vice President & COO (produktionsdirektør) - Juan Araluce, Executive Vice President & CSO (salgsdirektør) - Marika Fredriksson, Executive Vice President & CFO (finansdirektør) Nogle aktieselskaber vælger at blive **børsnoteret**. Begrundelsen er typisk, at det giver mulighed for at skaffe ny kapital til virksomheden gennem salg af eksisterende aktier eller udstedelse af nye aktier. Det kan fx være nødvendigt, når en virksomhed vækster. Ofte vil en børsnotering forøge virksomhedens **markedsværdi**. Til gengæld bliver der større krav om offentliggørelse af informationer til omverdenen, ligesom aktionærerne vil have forventninger om vækst og gode økonomiske resultater, så aktiernes værdi øges. > **En børsnoteret virksomhed er en virksomhed,** der er registreret på en fondsbørs fx Københavns Fondsbørs (Nasdaq OMX Copenhagen). Virksomhedens aktier kan frit handles på børsen. Et alternativ til at lade virksomheden blive børsnoteret er at sælge virksomheden til en kapitalfond. Kapitalfonde er virksomheder, der lever af at opkøbe andre virksomheder og udvikle dem for så at sælge dem igen. Kapitalfondenes primære indtjening sker således igennem den fortjeneste, der kan opstå ved salget af tidligere købte virksomheder. Kapitalfonde opkøber virksomheder, hvis de tror på, at driften kan effektiviseres og gøres mere lønsom, så virksomhedernes værdi stiger. > En **kapitalfond** er en virksomhed, der opkøber andre virksomheder, effektiviserer dem og efter nogle år sælger dem igen. ### Ulemper - Krav om indskudskapital på mindst kr. 400.000. - Krav om offentliggørelse af regnskaber. - Den begrænsede hæftelse kan vanskeliggøre fremskaffelse af kapital. ### Fordele - Ejerne hæfter begrænset for virksomhedens gæld. - Flere ejere kan indskyde kapital. - Mulighed for børsnotering. ## Anpartsselskab Som det fremgik af statistikken om fordelingen af ejerformer i danske virksomheder, er anpartsselskabet den **næstmest anvendte ejerform i Danmark**. Ejerformen anvendes typisk af mindre virksomheder, da kapitalkravet ikke er så stort. **I et anpartsselskab hæfter anpartshaverne begrænset for virksomhedens gæld**. Kravet til selskabskapitalens størrelse er mindst kr. 50.000. Mindst 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. Generalforsamlingen behøver ikke vælge en bestyrelse, fordi loven kun stiller krav om en direktion. I øvrigt er myndighedsrækken lig myndighedsrækken i aktieselskabet. ### Ulemper - Krav om indskudskapital på mindst kr. 50.000 - Krav om offentliggørelse af regnskaber. ### Fordele - Ejerne hæfter begrænset for virksomhedens gæld. - Flere ejere kan indskyde kapital. --- # Virksomheden i vækst > En vækstvirksomhed er som udgangspunkt en virksomhed, der befinder sig i vækstfasen. Analyser peger på, at vækstvirksomheder adskiller sig fra andre virksomheder ved, at: - vækstvirksomheder i højere grad udvikler nye forretningsmodeller og dermed skaber nye markeder - vækstvirksomheder i højere grad udvikler og deler nye teknologier - vækstvirksomheder har højere effektivitet - vækstvirksomheder i højere grad er eksportorienterede og dermed hurtigere får skabt et større marked. ## Virksomhedens størrelse Når en virksomheds størrelse skal måles, kan det ske på grundlag af forskellige parametre. En virksomheds størrelse kan måles på grundlag af: - virksomhedens omsætning – også kaldet toplinjen - virksomhedens resultat – også kaldet bundlinjen - antallet af ansatte > En virksomheds størrelse fortæller, hvor stor virksomheden er på et bestemt tidspunkt. På Guld1000-listen er størrelsen opgjort med udgangspunkt i regnskabstallene for 2015. Listen viser altså kun virksomhedernes størrelse i 2015. I 2016 kan listen se meget anderledes ud. Nogle virksomheder vil have oplevet, at toplinjen er vokset, mens andre virksomheder kan have oplevet, at toplinjen er mindsket. ## Virksomhedens vækst > En virksomheds vækst fortæller, hvor meget virksomhedens størrelse ændrer sig fra år til år. Når en virksomhed vokser, tales der om, at den vækster. > En virksomhed vækster, når dens størrelse stiger fra år til år. > Når den årlige vækst skal beregnes, sker det efter formlen: > $$\text{Årlig vækst} = \frac{ \text{(værdi år } 2 - \text {værdi år } 1) \cdot 100}{\text {værdi år } 1}$$ >Formlen kan bruges til at beregne den årlige vækst i såvel omsætning, resultat og antal ansatte. En lang række virksomheder i Danmark er såkaldte familieejede virksomheder, dvs. virksomhederne er ejet af de familier, der oprindeligt etablerede dem. Mange af disse familieejede virksomheder har været særdeles succesfulde og er vækstet meget i deres levetid. På top 25-listen over de største virksomheder i Danmark er flere sådanne familieejede virksomheder. Det gælder fx Danfoss, LEGO, Grundfos og Bestseller. > En **koncern** er en samling af virksomheder bestående af et moderselskab og et eller flere datterselskaber. Moderselskabet har en bestemmende indflydelse i datterselskaberne. ## Væksttyper En virksomhed vækster **organisk**, når den vokser ved egen kraft. Det kan ske gennem øget salg af virksomhedens produkter, indtrængning på nye markeder, produktudvikling eller udvikling af nye forretningsområder. En virksomhed vækster **uorganisk**, når den vokser gennem opkøb. Det kan ske gennem opkøb af leverandører, distributører eller konkurrenter. ### Organisk vækst Vækst der skabes - skridt for skridt - af virksomheden selv. ### Uorganisk vækst Vækst der søges ved at opkøbe konkurrenter, kunder eller leverandører. ## Højvækstvirksomheder Der findes ikke teoretiske definitioner af, hvornår en virksomhed er en vækstvirksomhed og, hvor stor dens vækst skal være, før den kan få betegnelsen vækstvirksomhed. Danmarks Statistik anvender følgende definition af begrebet højvækstvirksomhed: > En højvækstvirksomhed er en virksomhed, der >- er op til fem år gammel >- har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden >- har en gennemsnitlig vækst i fuldtidsansatte på mindst 20 % over en treårig periode. Virksomheder etableret i fx 2012 med minimum 5 ansatte skal altså i perioden 2013 til 2016 have oplevet en vækst i antallet af ansatte på mindst 20 % for at være en højvækstvirksomhed. Ifølge Danmarkds Statistiks definition måles en virksomheds vækst på antallet af fuldtidsansatte. Tidligere i kapitlet viste vi, at en virksomheds vækst kan måles på forskellige parametre – omsætning, årets resultat eller antal ansatte. En **gazellevirksomhed** er en virksomhed, der - har ejerformen A/S, ApS eller er et pengeinstitut - har en omsætning på mindst 1 mio. kr. eller et bruttoresultat på mindst 0,5 mio. kr. - har et positivt resultat før renter og skat - har offentliggjort mindst 4 årsregnskaber - minimum har fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i løbet af de sidste fire år. Definitionen af gazellevirksomheder viser, at væksten måles med udgangspunkt i omsætningen eller bruttoresultatet. Det er altså anderledes end i definitionen af højvækstvirksomheder. Dernæst er det også et krav, at der er offentliggjorte årsregnskaber fra virksomheden. Derfor falder enkeltmandsvirksomheder, IVS og I/S uden for definitionen af gazeller, da de ikke er forpligtet til at offentliggøre deres regnskaber. Data for højvækstvirksomheder og gazellevirksomheder kan derfor ikke sammenlignes direkte. --- ## Virksomhedens interessenter De personer, virksomheder og organisationer, som virksomheden har en relation til. En interessent stiller en ydelse til rådighed for virksomheden og kræver tilgengæld en modydelse. Interessenterne har forskellige ønsker, så det kan være svært for virksomheden at tilfredsstille og forene dem alle. Virksomheden må derfor tage stilling til, om den vil satse på at skabe **shareholder** value eller **stakeholder** value. Det optimale er, at virksomheden er i stand til at tilfredsstille interessenterne, så alles belønning overstiger deres bidrag. ### Stakeholder value Tankegangen bag stakeholder value er, at virksomheden skal opnå et positivt samspil med sine interessenter for at skabe værdi for både virksomheden og dens interessenter. ### Shareholder value Tankegangen bag shareholder value er, at virksomheden skal skabe størst mulig værdi for sine ejere. --- ## Eksempler > Virksomhedens interessenter er: medarbejdere, kunder, leverandører, långivere, offentlige myndigheder og ejere. --- ## Forretningsplan og forretningsmodel Plan: kigger bredt på virksomhedens mål og idéer Model: kigger på en konkret model for vækstskabelse, e.g. Business Model Canvas. ### Planens indhold > En forretningsplan er et dokument, der samler og strukturerer alle informationer i forbindelse med en virksomheds etablering. Når der etableres en ny virksomhed, skal der undersøges mange forhold. For at sikre en grundig og systematisk gennemgang af disse forhold bør iværksætteren udarbejde en forretningsplan. - Resumé Resuméet kan sammenlignes med den mundtlige elevatortale. Forretningsplanen bør indeholde et resumé med de væsentligste informationer fra selve forretningsplanen. Resuméet kan bruges af læsere, der ønsker at danne sig et hurtigt overblik over forretningsplanen. - Idégrundlag Et af de vigtige afsnit i forretningsplanen er afsnittet om virksomhedens idégrundlag. Dette afsnit skal gerne dokumentere, at der er et behov for virksomhedens produkt eller serviceydelse, og at der dermed er et grundlag, som virksomheden kan tjene penge på. - Personlige resurser og mål Ved etablering af en virksomhed kan man næsten sætte lighedstegn mellem iværksætteren og virksomheden. Det er derfor væsentligt at fortælle, hvilke personlige resurser iværksætteren er i besiddelse af og præcisere de mål, vedkommende har sat sig. Det gælder især i relation til at starte og drive en virksomhed. - Produktet/ydelsen En vigtig del af forretningsplanen er beskrivelsen af det produkt eller den serviceydelse, virksomheden ønsker at producere eller handle med. - Markedsbeskrivelse De væsentligste konkurrenter bør analyseres nærmere og vurderes på forhold som: Størrelse Målgruppe Priser og reklameindsats Økonomisk situation - Salg og markedsføring Når virksomheden har analyseret markedet, er det nemmere at planlægge salgs- og markedsføringsaktiviteterne. Her handler det om at vælge de midler, der rammer målgruppen bedst. - Organisering af virksomheden Ved etablering af en virksomhed skal der vælges en ejerform, der passer bedst muligt til virksomhedens situation og iværksætterens personlige forhold. Ejerformen er bl.a. afhængig af iværksætterens økonomiske formåen, og af hvordan ejeren ønsker at sikre sin personlige formue. - Udvikling af virksomheden Selvom iværksætteren ved etablering af sin virksomhed har nok at gøre med at tænke på de øjeblikkelige problemer og den umiddelbare fremtid, skal forretningsplanen også indeholde visioner for fremtiden. Iværksætteren bør fx tage stilling til, hvordan virksomheden skal se ud om 1 til 3 år, hvordan produkterne/sortimentet skal udvikle sig, hvilke kunder man bør henvende sig til, og hvilken økonomisk situation man skal stræbe efter. ### Budgettter #### Likviditetsbudget Ved beregninger af samlede kvartalvise udbetalinger og indbetalinger, udregnes der i et likviditetsbudget *samlet likviditetsvirkning*, *likvide midler primo* og *likvide midler ultimo*. #### Resultatbudget Ved brug af bidrags --- # Indtægter og omkostninger - indbetalinger Opstår idet en kunder betaler for de leverede varer. - udbetalinger Opstår idet en virksomhed betaler for et produktionsmiddel - e.g. som en detailist til en grossist. - indtjening Overskudet eller underskudet for en given periode. - indtægt Opstår i det en virksomhed sælger eller leverer noget. - udgift Opstår i det en virksomhed aftaler at betale for en vare. - udbetaling Opstår i det en virksomhed betaler for en vare. ### Resultat Forskellen mellem en virksomheds omkostninger og indtægter kaldes også for virksomhedens resultat. ## Tilgodehavender Når en virksomhed sælger et produkt med betalingsbetingelser således at indbetalingerne for produktet sker over en længere perioder, er der tale om at virksomheden har tilgodehavender hos sine kunder. Kundetilgodehavender kaldes i virksomhedens regnskab for **"tilgodehavender fra salg"**. # Udgifter, udbetalinger og omkostninger Produktionsmidler deles in i følgende hovedgrupper: - Materielle produktionsmidler som råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler - Arbejdskraft som eksempelvis butiksansatte, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale - Serviceydelser som bl.a. revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau En **udgift** opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed indgår aftale om anskaffelse af et produktionsmiddel. En **udbetaling** opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed betaler for et produktionsmiddel. En **omkostning** opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed forbruger et produktionsmiddel. **Omkostninger** viser forbruget af produktionsmidler opgjort i kroner. ## Afskrivning Den årlige værdiforringelse af anlægsaktiver som følge af slitage mm. Ved køb af en bil betales der et afdrag på 10000kr i 2.-4. kvartal, altså 20000kr om året. Den årlige omkostning på kr. 20.000 er beregnet ved at dividere anskaffelsesprisen på kr. 100.000 med maskinens levetid på 5 år. # Indtjening og likviditet - likviditet Virksomhedens disponible indkomst eller opsparede beløb. Indtægter og omkostninger indgår ved beregningen af virksomhedens resultat (indtjening), mens indbetalinger og udbetalinger indgår ved opgørelsen af virksomhedens likviditet. Altså: **Indtjeningen** påvirkes positivt af indtægter og negativt af omkostninger. (kigger på indtægter - omkostninger) **Likviditeten** påvirkes positivt af indbetalinger og negativt af udbetalinger. (kigger på indbetalinger - udbetalinger) # Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger er omkostninger, der ikke direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kapacitetsomkostninger opdeles i kontante kapacitetsomkostninger og beregnede kapacitetsomkostninger. **Kontante kapacitetsomkostninger** omfatter de kapacitetsomkostninger, hvor forbruget af kapaciteten sker på samme tidspunkt som betalingen. Eksempler på kontante kapacitetsomkostninger er husleje, funktionærlønninger, reklame, rengøring, forsikringer og kontorartikler. **Beregnede kapacitetsomkostninger** omfatter de kapacitetsomkostninger, hvor betalingen for og brugen af kapaciteten ikke sker på samme tidspunkt. Når en virksomhed anskaffer fx maskiner, biler eller inventar, bruges disse som regel i flere år. Maskinen, bilen eller inventaret betales dog på én gang på **anskaffelsestidspunktet**. ## Kapacitetsomkostningers forløb Kapacitetsomkostningerne for en periode forkortes **KO**, mens kapacitetsomkostninger pr. enhed forkortes **KE**. Kapacitetsomkostningerne i alt er upåvirkede af afsætningens størrelse, mens kapacitetsomkostningerne pr. enhed bliver mindre og mindre, jo større afsætningen er. ### Reversible og irreversible De forøgede kapacitetsomkostninger kaldes **reversible**, hvis virksomheden ved en aktivitetsnedgang kan slippe af med dem igen inden for en forholdsvis kort tidshorisont. De forøgede kapacitetsomkostninger kaldes **irreversible**, hvis virksomheden ikke kan slippe af med dem igen. ## Afskrivninger Maskiner, biler, driftsmateriel og inventar bruges som regel i flere år. **De falder i værdi** fra år til år, og denne årlige **værdiforringelse** er en omkostning for virksomheden. Denne omkostning kaldes for *afskrivning*. ### Afskrivningsplan - Fastlæggelse af det beløb, der i alt skal afskrives - Fastsættelse af afskrivningsperiodens længde i år - Fordeling af det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år Det beløb, der i alt skal afskrives, er anlægsgodets samlede værdiforringelse i afskrivningsperioden, dvs. kostprisen minus en eventuel **scrapværdi**(det anlægsgoderne kan sælges for). **En periodes *afskrivning* er den andel af et anlægsgodes værdiforringelse (kostpris – scrapværdi), som kan henføres til den enkelte periode.** ## Den lineære metode Ved afskrivning efter den lineære metode bliver de årlige afskrivninger i anlægsgodets levetid lige store. $$ \ \text{Årlig afskrivning} = \frac{\text{kostpris}-\text{scrapværdi}}{\text{brugstid}} $$ ## Saldometoden Funktionsforskriften for en eksponentiel funktion er $f(x) = b(1 + r)x$, hvor b er anlægsgodets kostpris, og r er den årlige afskrivningsprocent udtrykt som decimaltal. Da en afskrivning formindsker anlægsgodets værdi, er r i dette tilfælde negativ. Ved afskrivning efter saldometoden bliver de årlige afskrivninger i anlægsgodets levetid mindre år for år. Saldometoden benyttes især ved anlægsgoder, der **falder meget i værdi i begyndelsen af deres levetid**, som fx it-udstyr og biler. $$ \text{Årlig afskrivning} = \frac{\text{værdi primo} \cdot \text{afskrivningsprocent}}{100} $$ # Variable omkostninger I en **handelsvirksomhed** vil den vigtigste og ofte eneste variable omkostning være **vareforbrug**. En periodes vareforbrug er kostprisen (anskaffelsesprisen) for de varer, som er solgt i perioden. Kostprisen består af indkøbsprisen plus omkostninger ved varens hjemtagelse, fx told, fragt og forsikringspræmie. # Samlede omkostninger I en virksomhed optræder der både kapacitetsomkostninger (**KO**) og variable omkostninger (**VO**). Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger kaldes virksomhedens samlede omkostninger (**SO**). Kurven for de samlede omkostninger i alt begynder det sted på y-aksen, der svarer til virksomhedens kapacitetsomkostninger. Herefter er der tale om en ret linje, da de variable omkostninger forventes at stige i samme takt som afsætningen. Kurven for de samlede omkostninger pr. enhed falder med en aftagende tendens. Det skyldes, at kapacitetsomkostningerne udgør et mindre og mindre beløb pr. enhed, jo større afsætningen er. # Kalkulation En opstilling over omkostningerne ved køb, produktion og salg af en vare eller tjenesteydelse kaldes en kalkulation. ### Kalkulationsbegrebet Der findes forskellige former for kalkulationer, e.g. fordelings- og bidragskalkulationer. **Fordelingskalkulationen** bruges til at beregne varens samlede omkostninger pr. enhed, mens **bidragskalkulationen** bruges til at beregne varens variable omkostninger pr. enhed. En bidragskalkulation omfatter altså ikke virksomhedens kapacitetsomkostninger. En kalkulation kan udarbejdes som en **forkalkulation** eller en efterkalkulation. En forkalkulation udarbejdes før køb, produktion og salg af varen, og den anvendes derfor i planlægningsarbejdet. En **efterkalkulation** udarbejdes efter køb, produktion og salg, og den anvendes derfor ved kontrol af virksomhedens omkostningsforbrug. ### Bidragskalkulation i en handelsvirksomhed Ved udarbejdelse af en bidragskalkulation i en handelsvirksomhed opgøres først varens kostpris (anskaffelsespris). Kostprisen er den pris, virksomheden har betalt for varen, når den indgår på varelageret. ### Bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed Ved udarbejdelse af en bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed beregnes de variable produktionsomkostninger først. De variable produktionsomkostninger omfatter bl.a. råvarer, komponenter og emballage. Komponenter er de dele, der indgår i det færdige produkt, men som er fremstillet i andre virksomheder. Råvarer, komponenter og emballage indgår i bidragskalkulationen til kostpris. Kostprisen beregnes som nævnt ved at lægge indkøbsprisen og hjemtagelsesomkostningerne sammen. ## Bidragskalkulation i en servicevirksomhed Det er ikke altid muligt eller relevant at udarbejde bidragskalkulationer i servicevirksomheder. Det skyldes, at der i nogle servicevirksomheder ikke er væsentlige variable omkostninger, og en bidragskalkulation er jo netop en beregning af de variable omkostninger i forbindelse med køb, produktion eller salg af en vare eller serviceydelse. I fx en forlystelsespark vil der ikke være mange omkostninger, der afhænger direkte af salget af indgangsbilletter. Forlystelserne skal jo betjenes af medarbejdere uanset, om der er få eller mange gæster i parken. Derfor kan løn til personalet ikke betragtes som en variabel omkostning. Den eneste variable omkostning, der kan være tale om, er nok **fremstillingen af indgangsbilletter**. ## Retrograd kalkulation Nogle gange kan det være interessant at beregne, hvor meget virksomheden maksimalt må bruge på variable omkostninger til køb eller produktion af en vare, hvis der ønskes en vis fortjeneste på varen. **En retrograd kalkulation er en beregning af den højeste indkøbspris eller produktionspris for en vare.** --- ## Den succesfulde startup - Kombinationen af ressourcer, kompetencer og ambitioner giver størst sandsynlighed for succes. En selskabsform som ApS eller A/S beskytter ligeledes iværksætteren mod at tabe flere ressourcer end de indskudte. - En bestyrelse eller et advisory board forbedrer chancen for succes. Markante bestyrelsesmedlemmer med erfaringer fra etablerede virksomheder kan bidrage med væsentlig viden, sparring eller legitimitet til din virksomhed. Med andre ord kan et erfarent, eksternt blik øge chancen for succes. - Brancheerfaring er et af de bedste kort. Har du ikke selv en baggrund fra branchen, så saml et team eller opret en bestyrelse, hvor denne erfaring er til stede. - Ledelseserfaring er et andet stærkt kort. Ledelseserfaring i teamet eller bestyrelsen er forbundet med markant bedre resultater. - Bestyrelse har brug for modspil. Vær kritisk over for bestyrelsen. Skift ud, når den har udspillet sin rolle, og virksomheden er kommet langt. Farvandet er fyldt med gode og mindre gode kræfter, som vil tilbyde sig til din virksomhed. Men de har ikke alle dine interesser som det primære fokus. Kig dig for, og vælg kun dem, du tror på.