Vækstvirksomheders ejerformer

I kapitel 2 blev iværksættervirksomhedernes mest almindelige ejerformer præsenteret. Disse ejerformer er kendetegnet ved, at ejerne hæfter personligt for virksomhedens gæld. Det betyder, at ejerne kan risikere at miste hele deres personlige formue, hvis virksomheden går konkurs. Det skyldes, at virksomhedens formue er en del af ejernes private formue, og dermed bliver virksomhedens gæld også en del af ejernes private gæld.

I takt med at en virksomhed vækster, vil mange ejere ønske at frigøre sig fra den personlige hæftelse og derfor ændre virksomhedens ejerform til et kapitalselskab.

Et kapitalselskab er en ejerform, hvor ejerne ikke hæfter personligt for virksomhedens gæld. Virksomheden udgør derfor en selvstændig juridisk enhed. Ejerne i et kapitalselskab kaldes for kapitalejere. Der findes to former for kapitalselskaber: Anpartsselskaber – ApS og aktieselskaber – A/S.

Repetition

Et anpartsselskab er en ejerform, hvor kapitalejerne kaldes anpartshavere. Et aktieselskab er en ejerform, hvor kapitalejerne kaldes aktionærer.

Aktieselskaber

I et aktieselskab hæfter aktionærerne (kapitalejerne) begrænset for virksomhedens gæld.

Som det fremgik at statistikken ovenfor, er aktieselskabsformen langt fra den mest udbredte i Danmark, men i takt med at virksomheder bliver større, anvendes aktieselskabet mere og mere.

Et aktieselskab etableres ved, at en eller flere personer tegner kapital i selskabet. Den tegnede kapital kaldes selskabskapitalen, og den skal udgøre mindst kr. 400.000. Kapitalindskuddet kan være kontanter, men kan også være indskud af værdier fx maskiner, materialer eller ejendomme.

Selskabskapitalen opdeles i aktier, som kan lyde på fx kr. 100 pr. stk. Mindst 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. Ledelsen kan kræve restkapitalen indbetalt med 2 ugers varsel. Den enkelte aktionærs ejerandel afhænger af, hvor mange aktier han eller hun ejer.

Den øverste myndighed i et aktieselskab er generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal afholdes mindst én gang om året. Alle aktionærer har ret til at møde op på selskabets generalforsamling, hvor de har stemmeret. Generalforsamlingen vælger som regel en bestyrelse, der har den overordnede ledelse af selskabet. I nogle virksomheder vælges et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse. Tilsynsrådet skal bestå af mindst tre personer og skal kontrollere direktionen.

Direktion: I et selskab kan der være flere direktører, og de kaldes tilsammen for direktionen. De har ansvaret for den daglig ledelse af virksomheden.

Generalforsamling -> Bestyrelse/Tilsynsråd -> Direktion

I Danmark er det blevet meget normalt at anvende betegnelsen "CEO" for den administrerende direktør (Chief Executive Officer), ligesom betegnelser som "CFO", "CSO", "CTO" og "COO" også anvendes for direktionsmedlemmers stillingsbetegnelser.

Vestas

Direktionen i Vestas består af:

• Anders Runevad, Group President & CEO (administrerende direktør)
• Anders Vedel, Executive Vice President & CTO (teknologidirektør)
• Jean-Marc Lechêne, Executive Vice President & COO (produktionsdirektør)
• Juan Araluce, Executive Vice President & CSO (salgsdirektør)
• Marika Fredriksson, Executive Vice President & CFO (finansdirektør)

Nogle aktieselskaber vælger at blive børsnoteret. Begrundelsen er typisk, at det giver mulighed for at skaffe ny kapital til virksomheden gennem salg af eksisterende aktier eller udstedelse af nye aktier. Det kan fx være nødvendigt, når en virksomhed vækster. Ofte vil en børsnotering forøge virksomhedens markedsværdi. Til gengæld bliver der større krav om offentliggørelse af informationer til omverdenen, ligesom aktionærerne vil have forventninger om vækst og gode økonomiske resultater, så aktiernes værdi øges.

En børsnoteret virksomhed er en virksomhed, der er registreret på en fondsbørs fx Københavns Fondsbørs (Nasdaq OMX Copenhagen). Virksomhedens aktier kan frit handles på børsen.

Et alternativ til at lade virksomheden blive børsnoteret er at sælge virksomheden til en kapitalfond. Kapitalfonde er virksomheder, der lever af at opkøbe andre virksomheder og udvikle dem for så at sælge dem igen. Kapitalfondenes primære indtjening sker således igennem den fortjeneste, der kan opstå ved salget af tidligere købte virksomheder. Kapitalfonde opkøber virksomheder, hvis de tror på, at driften kan effektiviseres og gøres mere lønsom, så virksomhedernes værdi stiger.

En kapitalfond er en virksomhed, der opkøber andre virksomheder, effektiviserer dem og efter nogle år sælger dem igen.

Ulemper

• Krav om indskudskapital på mindst kr. 400.000.
• Krav om offentliggørelse af regnskaber.
• Den begrænsede hæftelse kan vanskeliggøre fremskaffelse af kapital.

Fordele

• Ejerne hæfter begrænset for virksomhedens gæld.
• Flere ejere kan indskyde kapital.
• Mulighed for børsnotering.

Anpartsselskab

Som det fremgik af statistikken om fordelingen af ejerformer i danske virksomheder, er anpartsselskabet den næstmest anvendte ejerform i Danmark. Ejerformen anvendes typisk af mindre virksomheder, da kapitalkravet ikke er så stort.

I et anpartsselskab hæfter anpartshaverne begrænset for virksomhedens gæld. Kravet til selskabskapitalens størrelse er mindst kr. 50.000. Mindst 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. Generalforsamlingen behøver ikke vælge en bestyrelse, fordi loven kun stiller krav om en direktion. I øvrigt er myndighedsrækken lig myndighedsrækken i aktieselskabet.

Ulemper

• Krav om indskudskapital på mindst kr. 50.000
• Krav om offentliggørelse af regnskaber.

Fordele

• Ejerne hæfter begrænset for virksomhedens gæld.
• Flere ejere kan indskyde kapital.