# Fire teoretiske traditioner

## Realismen

> Magtkonkurrencen er et nulsumsspil og skaber et sikkerhedsdilemma. Stater agerer altid efter egne interesser.

> Tror på at der vil fortsætte med at være internationale konflikter, da staterne altid vil konkurrere indbyrdes.

#### Magtadfærd

- Balancering: mindre stater danner alliance for at afbalancere stormagt.
- Bandwagon: små stater joiner stormagt.

---

> Hævder at se verden som den er, og ikke som den bør være. **Ikke nødvændigvis mere realistisk.**

> Ser international politik som magtpolitik.

Dette perspektiv på international politik karakteriseres af en anarkistisk struktur, bevæger sig efter staternes magtfordeling.

> Staterne er i konkurrence og vil altid fokusere på egen sikkerhed. Konsekvenserne bliver alliancedannelser, rivalisering, konflikt og krig som de dominerende træk ved det internationale system.

### Neorealismen

> Strukturperspektiv frem for aktørperspektiv.

> Staterne forsøger at balancere hinandens magt. Antallet af magtpoler er afgørende.

Mener at egoismen skyldes den anarkiske struktur, der i højere grad er præget af usikkerhed staterne imellem.

- Aktører: Stater konkurrerer om magten for at overleve, uanset statsform
- Kapabiliteter: Stater råder over forskellige magtressourcer (geografi, økonomi, militær). Magten er relativt fordelt. Flere ressourcer, mere magt.

**Multipolært system**: e.g. frem mod 1945; stormagter -> småstater.
**Bipolært system**: e.g. Kolde krig, to supermagter -> større stater -> småstater -> alliancefri stater.
**Unipolært system**: efter 1991, USA som supermagt > potentielle supermagter -> småstater.

#### Offensiv neorealisme

*Power maximizer* - mener at alle stater grundlæggende ønsker at udvide deres magt. Det internationale system opmuntrer maksimering af magtposition, dannelse af hegemoni(overherredømme, anfører).

#### Defensiv neorealisme

*Security maximizer* - staterne agerer som de gør, for at øge deres egen sikkerhed. Det internationale system begrænser mængden af magt til den enkelte stat. Balance frem for kapløb.

#### Oprindelig/Klassisk realisme

Mener at det skyldes menneskets grundlæggende realisme, som afspejler sig i staternes egoisme.

- Mennesket stræber efter magt
- Nationale interesser først
- Det internationale **system** - i modsætning til *-samfund*
- Moralske dilemmaer, e.g. rettigheder vs statens suverænitet og sikkerhed

----

## Liberalismen
#### Internationalt samfund <3

> Demokratisk fredstese.

Antagelser:

- Stigende interdependens (kulturelt, politisk, økonomisk, militært)
- Udbredelsen af demokrati
- Internationale institutioner

Ikke at forveksle med liberalisme.

> Anderkender at der findes konflikter i det internationale system. Tror på at det er muligt at bryde den onde cirkel af konflikt og vold v.h.a. bevidste politiske valg.

> Magtbalance, sikkerhed og det internationale trusselsbillede er vigtige forhold, men Liberalismen adskiller sig fra Realismen ved at argumentere for, at strukturerne ikke nødvendigvis har de effekter, som realisterne ser.

(Rets)**Statens** vigtigste rolle er at at sikre borgernes friehed, rettigheder og ejendom.

> Retsstater har en større tilbøjelighed til at tolerere hinanden.

Der lægges i høj grad vægt på staternes gensidige afhængighed. Denne afhængighed består af: samhandel, teknologisk udvikling og økonomisk stabilitet.

> Krig og konflikt er dyrt for staterne.

> Interdependens er et plussumsspil

> **De internationale organisationer** forstærker staternes samarbejde til gensidig fordel, hvilket er med til at forstærke den gensidige afhængighed. Samtidig betyder organisatorisk samarbejde større tillid mellem staterne og flere fælles forventninger og idéer.


#### Styreform

> Har stor betydning for, hvordan stater agerer i forhold til hinanden: Demokratier har tendens til ikke at gå i krig med hinanden.

> Liberale demokratier kan gå i krig med autokratiske stater: liberal interventionalisme.

## Den Engelske Skole

> Eksistensen af et internationalt samfund centralt for forståelsen af international politik.

Staterne har ikke bare fælles interesser, men også fælles værdier.

> De fælles regler og normer står centralt i Den Engelske Skoles teori om det internationale samfund.

### International Politisk Økonomi

> International Politisk Økonomi sætter fokus på forholdet mellem international økonomi og international politik samt forholdet mellem markedet og staten.

Økonomiske forhold ses som afgørende for staterne og deres befolkninger.


### Rationalisme

### Revolutionalisme

Fokus på fællesskab, der går ud over det statslige, e.g. idéer om menneskerettigheder.

Verden kan ændres til det bedre. Dette kan ske ad fredelig vej eller magtanvendelse.

Mindre statscentreret.

### Ansvarsfuld statskunst

- Disse tre hensyn indgår hele tiden i de politiske overvejelser, som statsledere må tage.
- Kampen mellem det nationale ansvar, det internationale ansvar og det humanitære ansvar.
- Foregår altid i historisk kontekst.

---