# CSR ## Fokus på sociale miljømæssige forhold > Mange danske virksomheders årsrapporter indeholder i dag en lang række ikke-finansielle informationer. Det skyldes bl.a., at ledelsen i disse virksomheder har erkendt, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på den økonomiske bundlinje, dvs. shareholder value. Hvis virksomheden vil have succes på langt sigt, kræver det nemlig også, at virksomheden sikrer sig interessenternes opbakning og **dermed fokuserer mere på stakeholder value**. Fokuset på miljø og bæredygtighed startede for alvor i 1987, hvor en rapport fra Brundtland-kommissionen introducerede begrebet bæredygtig udvikling. **Bæredygtig udvikling handler om at opfylde nuværende generationers behov** uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. ### Eksempel > LEGO har også i flere omgange fået massiv kritik i medierne og er kommet ud i en decideret shitstorm. En virksomhed oplever en shitstorm, når bl.a. forbrugere og interesseorganisationer udtrykker harme rettet mod virksomheden på de sociale medier. --- ## Den tredobbelte bundlinje ### Økonomi, Mennesker og Miljø - udgør en ansvarlig virksomhed. #### Eksempel > I Danmark har Novo Nordisk været først til at vise, at en ansvarlig virksomhed både kan styrke den økonomiske udvikling og udvise hensyn til mennesker og miljø. Novo Nordisk har også gennem mange år vist, at arbejdet med den tredobbelte bundlinje kan styrke børsværdien og samtidig tiltrække kapital og de bedste medarbejdere. Virksomheden ser ikke en modsætning, men et supplement mellem økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvar. ## Den ansvarlige virksomhed > En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Den første anerkendte definition kom i den tidligere nævnte Brundtland-rapport fra Verdenskommissionen for miljø og udvikling i 1987. Rapporten havde navnet "Vor fælles fremtid". På det tidspunkt blev der talt om bæredygtig udvikling. Den amerikanske forsker Archie B. Caroll har siden 1970'erne bidraget til forskningen om virksomheders samfundsansvar. Han har bl.a. opstillet en anerkendt definition på virksomheders sociale ansvarlighed. > **Virksomheders sociale ansvarlighed** indbefatter de økonomiske, lovmæssige, etiske og filantropiske forventninger, som samfundet har på et givet tidspunkt. > **Filantropi**: Betyder at bidrage med noget (ydelse) uden direkte at få noget igen (modydelse). Anvendes ofte i forbindelse med en virksomheds CSR-aktiviteter. --- ## CSR-pyramide - Filantropisk ansvar: **Ønskes** - Etisk ansvar: **Forventes** - Juridisk ansvar: **Kræves** - Økonomisk ansvar: **Kræves** --- ## Fordele for en ansvarlig virksomhed - Øget efterspørgsel efter produkter - Større konkurrenceevne - Bedre omdømme - Omkostningsbesparelser - Tiltrække og fastholde medarbejdere - Tiltrække og fastholde kunder - Tiltrække og fastholde investorer > **Forretningsdrevet samfundsansvar** opstår, når der er en sammenhæng mellem virksomhedens aktiviteter - som udtryk for samfundsansvar - og dens forretningsmodel. --- ## CSR-begrebet > **CSR** er en virksomheds frivillige arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i sine forretningsaktiviteter og i samspillet med sine interessenter. #### Grundlag for at arbejde med CSR - Virksomhedens størrelse. Det har i praksis vist sig, at det primært er store internationale virksomheder, der arbejder med CSR. Det skyldes især, at store virksomheder har de nødvendige resurser til at påbegynde arbejdet. Det er dog også de store internationale virksomheder, der kan høste den største økonomiske gevinst af et godt omdømme, eller som kan lide det største tab på grund af manglende samfundsansvar. - Interessenternes opmærksomhed. Jo mere virksomhedens interessenter lægger vægt på CSR, jo mere vil virksomheden blive tvunget til at arbejde med CSR og stille krav bagud i forsyningskæden bl.a. til sine leverandører. - Virksomhedens forretningsområde. Nogle forretningsområder og produkter har mere bevågenhed end andre. Det gælder fx medicin, alkohol og våben. Virksomheder, der fremstiller og sælger sådanne produkter, bør altid have stort fokus på etik og ansvarlighed. - Dårlig omtale i medierne. Hvis en virksomhed har været eksponeret i medierne på grund af en dårlig sag, vil den i højere grad være motiveret for at indføre CSR. - Værdien af virksomhedens brand. Jo mere virksomheden er afhængig af sit brand (fx navn), jo mere vil den være tilbøjelig til at sikre brandets værdi. ### Ashridges model for CSR-aktiviteter - **Ledelse, vision og værdier** - Indarbejde CSR i formål, værdier og visioner - Integrere CSR i politikker og procedurer - Opstille krav til leverandører - **Interessentrelationer** - Kortlægge interessenter, prioritere interessenter og være i dialog med interessenter - Være i kontakt med lokalsamfundet og indgå i partnerskaber med offentlige myndigheder - Oprette kommunikations- og rapporteringsformer og benytte vejledninger om CSR - **Samfundsaktiviteter** - Respektere rettighederne til fri organisering og kollektiv forhandling - Bekæmpe diskrimination og sikre lige adgang til jobmuligheder - Arbejde for ligeløn, betale minimumsløn og sikre ligelig tildeling af frynsegoder - Tilbyde orlovsmuligheder, fleksjob og stresshåndtering - Fremme sundhed og sikkert arbejdsmiljø samt tilbyde støtteordninger ved personlige problemer - **Miljøaktiviteter** - Fremme miljøbevidsthed, bruge grøn teknologi, forbedre energiudnyttelse, indkøbe grønne råvarer og benytte vedvarende energi - Rense eller minimere udledninger og genbruge materialer - Reducere emballage og benytte returordninger for produkter - Reducere transport af varer og medarbejdere - **Leverandøraktiviteter** - Aftale fair betingelser med leverandører - Stille sociale og miljømæssige krav til leverandører, overvåge leverandører og indarbejde politikker til bekæmpelse af børne- og tvangsarbejde - Benytte små og lokale leverandører samt bidrage til bæredygtig lokaløkonomi - **Medarbejderaktiviteter** - Oprette partnerskaber med og støtte velgørende organisationer - Frigive medarbejdertid til frivilligt arbejde - Udlåne lokaler og udstyr til velgørende organisationer - **Kundeaktiviteter** - Markedsføre miljøvenlige produkter eller produkter, der respekterer menneskerettighederne - Markedsføre produkter, hvis livscyklus er tænkt igennem - Undgå konkurrenceforvridende adfærd og aggressive salgsmetoder samt sikre fair og overkommelige priser ## Code of Conduct > **Code of Conduct** er nogle retningslinjer for, hvilke krav en virksomhed stiller til sine leverandører vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold. Det kan især være relevant, hvis leverandørerne befinder sig langt væk fra virksomheden eller i tredjeverdenslande, hvor bl.a. menneskerettigheder og arbejdsvilkår er meget anderledes end i Danmark. #### CSR-kompasset I Danmark findes der et internetværktøj, der kaldes **CSR-kompasset**, som kan hjælpe danske virksomheder i processen med at udarbejde en Code of Conduct. CSR-kompasset indeholder en erklæringsdel og en kodeksdel. ### CSR-standarder Der findes en lang række forskellige standarder for virksomheders arbejde med CSR og for mulighederne for at blive certificeret. Nogle af disse er: - FN's Global Compact - unglobalcompact.org - SA8000 - sa-intl.org - AA1000APS - accountability.org - OECD Principles of Corporate Governance - oecd.org/corporate/ - ISO26000 - iso.org/iso-26000-social-responsibility ### Miljøaktiviteter #### Handelsvirksomhed - Luftforurening i forbindelse med forbrug af el, olie, gas mm. - Bortskaffelse af affald - Vandforbrug og bortledning af spildevand #### Servicevirksomhed - Luftforurening i forbindelse med forbrug af el, olie, gas mm. - Bortskaffelse af affald - Vandforbrug og bortledning af spildevand --- - Forbrug af kemikalier - Støj #### Produktionsvirksomhed - Luftforurening i forbindelse med forbrug af el, olie, gas mm. - Bortskaffelse af affald - Vandforbrug og bortledning af spildevand --- - Forbrug af kemikalier - Støj --- - Luftforurening med svovl og $\text{CO}_2$ fra energikilder som el, kul og gas - Vandforurening i forbindelse med nedkøling eller rengøring af produktionsanlæg mm. - Fremstilling af færdigvarer, der indeholder vanskeligt nedbrydelige stoffer - Støj fra produktionsprocesser eller transport af varer ## Miljøinterresenter - fremstå med en miljøvenlig profil, som kan være med til at tiltrække nye kunder, nye långivere og nye medarbejdere - leve op til både lokale, nationale og internationale miljøkrav - fremstille miljøvenlige produkter, der kan afsættes til relativt høje priser - opnå besparelser i forbruget af råvarer, energi og vand - have et godt arbejdsmiljø, så antallet af sygedage kan holdes på et lavt niveau - have et godt forhold til virksomhedens naboer og lokalområdet i det hele taget #### Medarbejdere **Medarbejderne** i en virksomhed vil især interessere sig for det interne arbejdsmiljø. Det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne i produktionen har et ønske om at arbejde med så få støj-, støv- og lugtgener som muligt. #### Kunderne **Kunderne** stiller i stigende omfang krav om, at leverandørernes produkter er miljømæssigt i orden. Dette indebærer bl.a., at man ved fremstillingen af produkterne skåner miljøet, og at distributionen af produkterne foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde. > I forbindelse med fremstilling af animalske fødevarer stiller mange forbrugere fx krav om dyrevelfærd. #### Långivere **Långivere** vil især interessere sig for, om virksomheden har eller kan risikere at få problemer med miljøet, som kan føre til en nedgang i afsætningen, krav om erstatning eller måske ligefrem lukning af virksomheden. #### Offentlige myndigheder **Offentlige myndigheder** er meget interesserede i at følge, hvordan den enkelte virksomhed påvirker miljøet. Det gælder både de lokale og de nationale myndigheder. #### Naboer **Naboer** til miljøbelastende virksomheder har naturligvis en direkte interesse i, at gener fra virksomheden som støj, støv og lugt begrænses mest muligt. --- --- ## Fordele ved kommunikation om CSR - Opbygger tillidsskabende relationer til virksomhedens interessenter - Bidrager til at skabe et helhedsbillede af virksomheden - Kan indgå i markedsføringen af produkter, brand og image - Forpligter til opfølgning og forbedring af CSR-arbejdet - Mindsker risiko for dårlig omtale i medierne - Skaber øget troværdighed hos investorer og giver adgang til kapital - Styrker relationer til leverandører og synliggør krav til leverandører - Skaber medarbejdermotivation og -engagement ## Ulemper ved dårlig CSR - Risiko for dårlig medieomtale ved utilfredsstillende eller utilstrækkelige informationer - Øget bevågenhed fra medier og andre interessenter - Mål forpligter, og de kan vise sig svære at opfylde - Tab af konkurrencefordele til konkurrenter pga. øget information - Øget omkostningsforbrug til fx rapportering og CSR-arbejde - CSR-aktiviteter kan være vanskelige at formulere, måle og rapportere --- # Analyse af CSR-aktiviteter I forbindelse med en analyse af en virksomheds CSR-aktiviteter og opnåede resultater, vil der blive præsenteret to analysemetoder – henholdsvis kvantitativ analysemetode og kvalitativ analysemetode. ### Tre analyseområder En CSR-analyse vil ofte bestå af tre analyseområder: - governance-aktiviteter **Governance** er en betegnelse for "god selskabsledelse" eller blot "god ledelse" og bruges i CSR-analysesammenhæng som en betegnelse for de ledelsesaktiviteter, der vedrører ledelsens arbejde med og ansvar for CSR-politikker, mål og procedurer. - sociale aktiviteter - miljøaktiviteter ## Analyseområder Hovedgruppe i Ashridges model CSR-analyseområde 1. Ledelse, vision og værdier: **Governance-aktiviteter** 2. Kundeaktiviteter: **Governance- og miljøaktiviteter** 3. Medarbejderaktiviteter: **Sociale aktiviteter** 4. Leverandøraktiviteter: **Governance- og miljøaktiviteter** 5. Interessentrelationer: **Governance-aktiviteter** 6. Samfundsaktiviteter: **Sociale aktiviteter** 7. Miljøaktiviteter: **Miljøaktiviteter** ## Analyse af governance-aktiviteter I forbindelse med en CSR-rapportering kan der i mange CSR-rapporter fx ses følgende nøgletal vedr. governance-aktiviteter målt vha. kvantitative data: - Bestyrelsens størrelse - Antal kvinder i bestyrelsen - Antal bestyrelsesmøder - Gennemsnitlig anciennitet i bestyrelsen - Implementeringsgrad af forskellige CSR-standarder Hertil kommer afrapportering af forhold, der beskrives vha. kvalitative data. Det kan fx være: - Beskrivelse af politikker og mål for CSR - Deltagelse i eksterne råd/udvalg/komitéer - Formulering af Code of Conduct-krav til leverandører ### Eksempel på rapport Som grundlag for andre analyser af data og governance-aktiviteter, men må altså tilpasses den konkrete analysevirksomhed. #### Målsætning Flere kvinder i ledelsen. #### Mål ##### Bestyrelsen Inden for de næste 4 år at øge andelen af kvindelige medlemmer fra 25 % til minimum 40 % af de generalforsamlingsvalgte medlemmer ##### Ledere 30 % af alle nyansatte ledere skal i 2017 være kvinder #### Status(igangværende) ##### Bestyrelsen Der er ikke sket ændringer, da der ikke har været valg i 2015/16 ##### Ledere Der er foretaget 4 ansættelser på ledelsesniveau, hvoraf 1 var en kvinde. Hun har efterfølgende forladt firmaet og er erstattet af en mand. Pt. er der 27 % kvindelige ledere i egekoncernen ### Eksempel på analyse **Baggrund**: Produktionsvirksomheden Troldtekt A/S Rapport om samfundsansvar til FN 2015 - mål for CSR og krav til leverandører. **Status:** én gennemført, resterende er omkring >90% gennemført eller udsat. > Troldtekt har i mindre omfang opfyldt sine mål inden for governance. 3 af 4 mål er ikke nået, og derfor er resultaterne inden for denne kategori ikke tilfredsstillende. > Det er dog kendetegnende for målopfyldelsesgraden, at den er høj. Vedrørende screening af produktrelaterede leverandører har 90 % underskrevet Code of Conduct, hvor målet var 93 %. Det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad virksomheden er på vej til at nå målet, da data for udviklingen over tid mangler. Det fremgår desuden ikke, hvor mange leverandører der har underskrevet i indeværende år. > Målet om underskrivelse af opfølgningsspørgsmål er næsten opfyldt, idet 26 af 27 leverandører har underskrevet. Troldtekt har formuleret et mål om verifikation af CSR-rapporten, altså at den skal kontrolleres og godkendes af en uafhængig tredjepart. Dette er ikke opnået i 2015, men Troldtekt anfører, at målet nu skal nås i 2017. ## Analyse af sociale aktiviteter En række nøgletal ses i mange CSR-rapporter vedr. sociale aktiviteter målt vha. kvantitative data: - Antal medarbejdere - Antal medarbejdere kønsopdelt - Ledere kønsopdelt - Medarbejderomsætning - Arbejdsulykker - Donationer - Antal lærepladser - Antal arbejdspladser på særlige vilkår - Sygefravær - Medarbejdertilfredshed Hertil kommer afrapportering af forhold, der beskrives vha. kvalitative data. Det kan fx være: - Medarbejdergoder - Udviklingsmuligheder på arbejdspladsen - Valg af væsentligste CSR-aktiviteter - Overholdelse af CSR-certificeringer ### Eksempel på CSR-rapport > Rema 1000 er en af Danmarks største discount fødevarekæder. REMA 1000 har haft stor vækst de senere år og har i dag ca. 285 butikker. Virksomheden er kendt for sit brede sortiment af discountvarer og for slogans som "Meget mere discount", "Discount med holdning" og "Stop madspild". > Virksomheden udgiver årligt en CSR-rapport. CSR-rapporten for 2015 bærer titlen "Samfundsansvar 2015", og rapporten er opbygget om FN's Verdensmål for Bæredygtighed. --- ##### Fokus REMA1000s donationer til velfærden ##### Mål 8. Mere velfærd ##### Nøgletal for 2016 Videreudvikling af Projekt "JULEOVERSKUD" samt 1 initiativ der specifikt henvender sig til Danmarks ældre. --- #### Analyse Når CSR-mål og -nøgletal er formuleret kvalitativt, er det vigtigt at bemærke det ordvalg, virksomheden anvender. I citatet fra CSR-rapporten er fire formuleringer markeret med fed. Målet er formuleret med "**mere**", dvs. at der skal ske en ændring, hvis målet skal nås. Nøgletallet er delvist formuleret kvantitativt, idet der skal videreudvikles på et konkret projekt og gennemføres et initiativ. Det er dog ikke præciseret, hvordan aktiviteterne skal gennemføres, og hvordan de skal bidrage til mere velfærd. ... **Når CSR-resultater rapporteres som kvalitative data, er det svært at konkludere på målopfyldelsen**. I forbindelse med en dybere analyse kan tidligere års CSR-rapporter inddrages, sådan at udviklingen over tid bliver mere detaljeret. Dernæst kan der også laves en sammenligning med andre udbydere i branchen for derigennem at vurdere, om analysevirksomhedens resultater er markant anderledes. ## Analyse af miljøaktiviteter En række nøgletal ses i mange CSR-rapporter vedr. miljøaktiviteter målt vha. kvantitative data: - Forbrug af energi - Forbrug af vand - Forbrug af råvarer og hjælpematerialer - Udledning til luft af forskellige stoffer - Udledning til vand af forskellige stoffer - Ikke farligt affald - Farligt affald Hertil kommer afrapportering af forhold, der beskrives vha. kvalitative data. Det kan fx vedrøre: - Bæredygtig brug af resurser - Forebyggelse af forurening - Omstilling til vedvarende energi - Anvendelse af mere miljørigtig teknologi - Deltagelse i internationalt samarbejde om bæredygtighed > Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse eksempler langt fra er en fuldstændig liste over virksomheders mulige miljøaktiviteter. De er tænkt som generelle eksempler. Der er heller ikke en sammenhæng fra eksemplerne til de miljødata visse virksomheder er forpligtet til at indberette efter TRPR-ordningen. ### Analyse Analyse af en virksomheds miljøaktiviteter **vil ofte gennemføres vha. kvantitativ metode, netop fordi miljødata er opgjort i værdier**. Mange miljøinteressenter vil få opfyldt deres informationsbehov gennem disse data og forskellige repræsentationer heraf. Hvis analysen skal være dybere og have mere fokus årsagsforklaringer kræver det, at miljøinteressenter indsamler data og informationer om virksomheden, dens produkter og produktion, forbrugte og udledte stoffer samt disses påvirkning på miljøet og gennemførte miljøaktiviteter. Først på dette grundlag er det muligt at få en grundigere forståelse af resultaterne af de gennemførte miljøaktiviteter og at vurdere hensigtsmæssigheden af resultaterne. --- # CSR-rapportering > En **CSR-rapport** er et offentliggjort dokument, der giver et billede af virksomhedens CSR-arbejde i en bestemt periode. Rapporten kaldes også for en bæredygtighedsrapport eller en fremskridtsrapport. Forskellige krav stilles til CSR-rapportering efter bl.a.: - Årsregnskabsloven - FN's Global Compact - Global Reporting Initiative ## Rapportering efter Årsregnskabsloven Den danske regering fremsatte i maj **2008 den første handlingsplan for virksomheders samfundsansvar**. Målet var at gøre Danmark og danske virksomheder internationalt kendt for ansvarlig vækst. Begrebet forretningsdrevet samfundsansvar blev også introduceret. I **2012 fulgte regeringen op med en ny handlingsplan** med **navnet** "**Ansvarlig vækst**". Begge handlingsplaner indeholdt en lang række konkrete initiativer til fremme af danske virksomheders involvering i CSR. --- > **Årsregnskabsloven §99a:** Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-9. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. **I §99a specificeres, hvilket indhold redegørelsen skal have (stk. 2-9):** - En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel - Oplysninger om virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder eller lignende som virksomheden anvender. Der skal som minimum oplyses politikker for miljø og klimapåvirkning, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse - En beskrivelse af, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling og eventuelle systemer herfor - De væsentligste risici ved virksomhedens forretningsaktiviteter - Anvendelse af eventuelle ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer (ikke-finansielle nøgletal) - En vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, og virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover En særlig bestemmelse i §99a er, at **hvis virksomheden ikke har nogle politikker for samfundsansvar, skal dette blot oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil**. Dette princip kaldes for "følg eller forklar"-princippet. > **"Følg eller forklar"-princippet** indebærer, at en virksomheds rapportering om samfundsansvar er baseret på frivillighed. Det betyder, at kravene i §99a kan fraviges, hvis virksomheden forklarer, hvorfor den ikke tager samfundsansvar. ## Rapportering efter FN's Global Compact Alle virksomheder i verden kan tilslutte sig FN's Global Compact. Det eneste krav er, at virksomheden har mere end 10 ansatte, og at virksomheden officielt tilslutter sig de 10 principper gennem "Letter of commitment". > En virksomheds rapportering til FN's Global Compact sker i en rapport kaldet en **fremskridtsrapport** – på engelsk Communication On Progress. Minimumskravene til en fremskridtsrapports indhold er følgende: - En erklæring fra virksomhedens CEO, som fastslår virksomhedens nuværende og fortsatte støtte til de 10 principper. - En generel beskrivelse af, hvordan virksomheden i det forløbne regnskabsår har arbejdet med politikker og aktiviteter i forhold til de 10 principper. - En beskrivelse af effekten af politikker og aktiviteter, dvs. i hvilken grad de opstillede mål og indikatorer er blevet nået i årets løb. Den udarbejdede fremskridtsrapport skal offentliggøres i Global Compacts database. En styrke ved FN's initiativ er, at de deltagende virksomheder kan indgå i nationale og internationale erfaringsnetværk. Her kan virksomhederne **inspirere** hinanden i arbejdet. De kan dermed nå endnu længere i bestræbelserne på at sikre, at alle virksomhedens aktiviteter opfylder Global Compact. ## Rapportering efter Global Reporting Initiative > En virksomheds rapportering efter Global Reporting Initiative sker i en rapport kaldet en **bæredygtighedsrapport** – på engelsk Sustainability Reporting. **Global Reporting Initiative (GRI)** er et internationalt sæt af principper og standardindikatorer, altså en rapporteringsramme, som en virksomhed kan bygge sin CSR-rapportering på. De gældende retningslinjer benævnes G4, da rapporteringsrammen nu foreligger i den fjerde udgave. Allerede fra 1. juli 2018 vil GRI foreligge i en ny udgave, som vil gælde for fremtidige rapporter. Tendensen i danske virksomheders CSR-rapportering går i retning af at følge Global Reporting Initiative. --- **GRI er opbygget af 36 moduler** (standarder) med hvert sit emne. GRI-rapportering er kendetegnet ved et væsentlighedsprincip. Det betyder, at en virksomhed må koncentrere sin rapportering om det eller de emner, der repræsenterer virksomhedens vigtigste påvirkningsområder, og som skønnes at være af størst interesse for interessenterne. **Formålet med væsentlighedsprincippet er at skære alt unødvendigt i rapporteringen væk**, dvs. at nå ind til benet og rette fokus på det, der for alvor er væsentligt ud fra virksomhedens faktiske påvirkning. En virksomhed skal derfor stille sig spørgsmålene: - Hvor er det, at påvirkningen sker både inden for og uden for virksomheden? - Hvilke krav og forventninger har interessenterne? - Hvilke begivenheder ville kunne få virksomheden til at agere anderledes, end den plejer? - Hvilke emner fx energi, anti-korruption, CO2-udslip, børnearbejde, leverandørkæder er særligt relevante? > Disse spørgsmål skal hjælpe virksomheden til at udarbejde en bæredygtighedsrapport, som afspejler virksomhedens konkrete CSR-arbejde. På dansk og europæisk plan arbejdes der på at skabe større synlighed omkring virksomheders rapportering om CSR og at inspirere endnu flere virksomheder i EU til at indgå partnerskaber for at styrke arbejdet med CSR. Dette sker fx igennem årlige **CSR Awards**, hvor virksomheder, der i særlig grad har formået at kombinere deres forretning med CSR, hædres. FSR – danske revisorer uddeler årligt en **CSR Pris**. Her hædres danske mellemstore og store virksomheder for deres CSR-rapportering, ligesom der uddeles specialpriser. #### Strukturen i GRI standarderne - Foundation (GRI 101) Starting point fro using the GRI standards. - General Disclosures (GRI 102) To report contextual information about an organization. - Management Approach (GRI 103) To report the management approach for each material topic(***below***). --- - Economic/velfærd (GRI 200) - Environmental/miljø (GRI 300) - Social (GRI 400) ## Miljørapportering > Interessenterne vil gerne kunne kontrollere, at virksomheden forbedrer sin miljøindsats. Der er dermed skabt et behov for, at virksomheden informerer om de gennemførte **miljøaktiviteter** og de opnåede **miljøresultater**. Det kan som tidligere nævnt ske i årsrapporten, gennem FN's Global Compact eller GRI. Desuden findes der specielle rapporteringsformer vedrørende miljø: - PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) - Miljøredegørelse – EMAS-forordningen og ISO 14001 **PRTR-bekendtgørelsen er den danske implementering af EU's PRTR-forordning.** PRTR er et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer. Virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal oplyse deres stamdata, deres aktivtiet, og om de har et miljøledelsessystem og miljødata. ### PRTR bilag 1 PRTR-forordningen indeholder i bilag 1 en liste over de virksomheder, der er omfattet af reglerne for indberetning af miljøforhold. Listen indeholder **9 grupper af industrier**: - Energisektoren - Produktion og forarbejdning af metaller - Mineralindustri - Kemisk industri - Affalds- og spildevandshåndtering - Intensiv husdyravl og akvakultur - Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl - Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren - Andre aktiviteter For hver gruppe eksisterer der en **kapacitetstærskel**, der skal være overskredet, før en konkret virksomhed er omfattet. --- En virksomhed kan på **frivillig basis tilslutte sig et miljøledelsessystem**, hvor den forpligter sig til at overholde nogle miljøstandarder. De mest kendte miljøledelsessystemer er EUs EMAS-forordning og ISO 14001. ### EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) Blev vedtaget i 1993 og har som formål at få virksomheder og organisationer til frivilligt at arbejde systematisk med miljøforbedringer. Det er en ordning, som virksomheder i EU-landene kan tilslutte sig. I marts 2017 var der 35 danske virksomheder/organisationer, der var registreret under EMAS-forordningen. ### ISO 14001 (International Standard Organisation) Blev lanceret i 1996 og bruges af virksomheder og organisationer i hele verden. Denne miljøledelsesstandard minder meget om EMAS, men den er knap så omfattende i sine krav. I marts 2017 var der 1.000 danske virksomheder registreret under ISO 14001. ### Elementer i miljøledelsessystemerne EMAS og ISO 14001 | Elementer i miljøledelsessystemet | EMAS | ISO 14001 | | ----- | --- | --- | | Indledende miljøgennemgang | x | | | Fastsættelse af miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet |x | x| | Planlægning, iværksættelse og drift af miljøarbejdet |x | x | Kontrol, ledelsens gennemgang og revision af miljøarbejdet |x | x | Løbende forbedringer af miljøindsatsen ud over, hvad loven kræver | x | | | Offentliggørelse af miljøredegørelse med opdatering og verifikation hvert år og ny rapport mindst hvert 3. år | x | | | Aktiv inddragelse af medarbejdere i miljøarbejdet | x | | ### Miljøredegørelsen Er den rapport, virksomheden udarbejder og præsenterer for omverdenen. Her kan virksomhedens miljøinteressenter følge og analysere udviklingen i virksomhedens miljøforhold. Miljøredegørelsen skal være offentlig tilgængelig, og den skal som minimum offentliggøres som rapport hvert tredje år. Der er dog også det krav, at miljøredegørelsen hvert år skal opdateres og revideres. #### ***Kæmpe facts:*** indhold i en EMAS-redegørelse Miljøredegørelsen er den rapportering, som en tilsluttet virksomhed skal udarbejde. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende elementer: - Beskrivelse af virksomheden - Miljøpolitik og ledelsessystem - Beskrivelse af miljøpåvirkninger – direkte og indirekte miljøforhold - Miljømålsætninger og mål - Rapportering af miljøpåvirkninger - Bekræftelse af miljøoplysninger